Opdateret information til fritidsbrugerne om COVID-19


Kære foreninger og aftenskoler

Som I formentlig er bekendt med, så har regeringen på grund af den øget smitteforekomst valgt at skærpe de nationale corona foranstaltningerne.

For brugere af kommunale indendørs og udendørs faciliteter betyder det, at en aktivitet maksimalt må have deltagelse af 50 personer (inkl. trænere, undervisere mv.).

Alle faciliteter der på nuværende tidspunkt er åbne for fritidsaktivitet er fortsat åbne.
http://aktivalleroed.dk/nyheder/information-om-genaabning-af-indendoers-idraet-og-foreningsliv-pr-17-august findes en oversigt over åbne faciliteter.

Allerød Kommune følger myndighedernes udmeldinger, og hvis der kommer krav om nedskalering af aktiviteter, vil vi orientere jer herom.
Vi opfordrer alle fritidsbrugere til allerede nu at forberede en eventuel nedskalering af aktivitet.

De nuværende vejledninger og principper, udsendt til alle fritidsbrugere d. 12. juni og 14. august, er fortsat gældende:

o Sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer og kulturministeriets retningslinjer for indendørs og udendørs idræts- og foreningsliv, retningslinjer for
   kulturinstitutioner hvor publikum bevæger sig rundt eller er siddende samt retningslinjer for afvikling af professional idræt er glædende for alle
   fritidsbrugere. Myndighedernes forskellige retningslinjerne findes på kulturministeriets hjemmeside, som du finder her.

o Idrætsforeninger kan med fordel følge DIF, DGI og firmaidrættens retningslinjer eller sit specialforbunds retningslinjer ved afvikling af aktivitet.
   Dette dog under forudsætning af, at den pågældende interesseorganisations retningslinjer opfylder myndighedernes retningslinjer.

o Allerød Kommune skal sikre de bygningsmæssige rammer for kultur og idræt. Dette indebærer markering af maksimalt antal personer i lokaler,
   stille håndsprit til rådighed ved indgange samt rengøring af faciliteter efter myndighedernes foranstaltninger.

o Alle fritidsbrugere skal sikre at de af sundhedsmyndighederne og kulturministeriets påkrævede foranstaltninger forbundet med aktivitet og undervisning
   overholdes. Dette vil i fleste tilfælde bero på at brugerne efterlever de aktivitetsspecifikke anbefalinger fra brugerens interesseorganisation.

o Allerød Kommune udfører hyppigere tilsyn og uforsvarlige forhold og overtrædelser indberettes, så de kan håndteres med det samme.


Har din forening eller aftensskole spørgsmål til det bygningsmæssige, eller er I usikre omkring jeres ansvar, så bedes I kontakte Allerød Ejendomme på teknikogdrift@alleroed.dk.

Har din forening eller aftenskole spørgsmål til de forskellige retningslinjer, der kan være svære at navigere i, bedes I henvende jer til Idræt og Folkeoplysning på booking@alleroed.dk

Tak fordi I alle har ydet og yder en meget stor indsats for at håndtere Covid-19 og forebygge smittespredning.


De bedste hilsner – og godt med sprit og afstand