Søg tilskud til udvikling af friluftslivet på nationalt niveau
Nu kan du søge tilskud til projekter, der bidrager til at udvikle og fremme friluftslivet på nationalt niveau. Næste ansøgningsfrist er den 15. juni 2026.
Vil du udvikle og afprøve koncepter for friluftsliv, der skaber aktivitetsmuligheder for nye målgrupper? Vil du tilvejebringe ny viden, der kan styrke friluftslivet? Eller vil du udbrede løsninger og aktiviteter i en bredere national kontekst? Så har du nu mulighed for at realisere din idé ved at søge tilskud til et nationalt projekt.
Med Udlodningsmidler til Friluftsliv støtter Friluftsrådet initiativer, der bidrager til et eller flere af følgende formål:
- Skaber bedre adgang til naturen.
- Skaber mere friluftsliv for flere.
- Styrker viden om og forhold til naturen.
Der kan søges om tilskud fra 200.000 kr. til nationale projekter.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2026.
Søg og læs mere hos Friluftsrådet.