<Macro: (,)>

Alletiders Fritid

Tilbuddet om fritidsvejledning er for børn og unge mellem 6 og 16 år, med autisme- eller ADHD lignende adfærd, som har brug for hjælp til at starte i et fritidstilbud.

Formålet med initiativet er at modne en på forhånd defineret indsats, som skal styrke inklusion af børn og unge i fritidsfællesskaber for derved at forebygge social isolation, ensomhed og mistrivsel.

Gennem fokus på inklusion og øget deltagelse i fritidsfællesskaber forventes initiativet at kunne bidrage til at styrke målgruppens selvværd, trivsel og livskvalitet, skabe grundlag for, at målgruppens deltagelse i andre deltagelsesarenaer øges, og forebygge ensomhed i voksenlivet hos målgruppen.

Sådan hjælper Alletiders fritid

  • Du får hjælp til at afklare dine ønsker og muligheder - og med at starte op i en fritidsaktivitet.
  • Foreninger tilbydes vejledning. 

Hvorfor er det godt at være en del af et fritidsfællesskab?

Når du deltager i fritidsaktiviteter, kan det give dig:

  • Følelsen af at være en del af et fællesskab
  • Nye venner
  • En sund og sjov hverdag
  • Succesoplevelser og bedre selvværd

Du ansøger her: Ansøg om fritidsvejledning

Læs mere om mulighederne via den fælleskommunale handicapidræts- og fritidspulje, som Allerød Kommune har meldt sig ind i (Høje Taastrup Kommune administrerer puljen for alle kommuner).


Til Foreninger

Har du hørt om Alletiders fritid? Ønsker du at høre nærmere eller at indgå i samarbejdet, er du velkommen til at kontakte Alletiders fritid på fritidsvejledning@alleroed.dk

Hvad er Alletiders Fritid?

Alletiders Fritid er et tilbud i Allerød Kommune målrettet børn og unge mellem 6-16 år med autisme- eller ADHD-lignende udfordringer. Tilbuddet er et samarbejde med Social- og Boligstyrelsen.

 

Hvis du er bekymret for et barn eller ungs trivsel?

Social- og Boligstyrelsen har i en guide beskrevet, hvad frivillige i sociale organisationer skal være opmærksomme på, når børn og unge har brug for særlig støtte, som ligger uden for organisationens egne muligheder og kræver støtte og hjælp fra kommunen.

Du finder guiden her: www.sbst.dk/udgivelser/2025/guide-til-frivillige-sociale-organisationer