Facilitet, udstyr & inventar pulje
Pulje til faciliteter, udstyr og inventar til fritidsaktiviteter
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget vedtog d. 30. april 2025 en handleplan for udvikling og renovering af fritidsfaciliteter. Handleplanen var en udmøntning af Strategi for fritidsfaciliteter, som byrådet besluttede d. 10. april 2025.
Strategien var en udmøntning af Politik for Kultur, Idræt og Fritid fra 2021.
Der blev ifm. Handleplan 2025 afsat 200.000 kr. årligt 2025-2032 til en pulje til mindre faciliteter, udstyr og inventar til fritidsaktivitet.
Puljen kan søges af foreninger, aftenskoler, private og øvrige fritidsfællesskaber hjemmehørende i Allerød Kommune. Folkeoplysningsudvalget behandler ansøgningerne og bevilger tilskud.
Puljekriterier
- Der kan søges om maksimalt 50 pct. medfinansiering fra puljen.
- Initiativer, der understøtter Politik for Kultur, Idræt og Fritid og Strategi for fritidsfaciliteter, prioriteres.
- Initiativer, der foregår i kommunen og drives af lokale kræfter, prioriteres.
- Initiativer, der er til glæde for flest mulige borgere, prioriteres.
- En ligelig vægtning af støtte til Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets hovedområder prioriteres.
- Udstyr og inventar, hvortil puljen yder tilskud, skal ansøger godkende, at det også kan anvendes af øvrige fritidsbrugere og skoler på faciliteten med interesse heri.
Proces
Ansøgningsperiode: 1. marts – 1. maj
Behandling sker på møde i Folkeoplysningsudvalget forventeligt i maj
Aconto udbetaling sker forventeligt i juni
Alle spørgsmål vedr. puljen sendes til booking@alleroed.dk
Andre emner som du kunne være interesseret i
Pulje til understøttelse af samarbejde om udvikling af fritidsfaciliteter
Så kan I nu søge om tilskud til udgifter i forbindelse med: Myndighedsgodkendelser (gebyrer, rådgivning mv.) Fundraising Crowdfunding eller...
§18 midler
Allerød Kommune afsætter hvert år en pulje til frivilligt socialt arbejde. Det er Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, som beslutter tildeling af støtte.
Fritidspuljen
Principper for udbetaling af tilskuddet Tilskuddet ydes til betaling af kontingent for børn og unge i aldersgruppen 0 - 25 år. Tilskuddet...